top of page
Surfgym-2024-0215-2.jpg
Gymnasieelev surfer en bølge ved strand i Hvide Sande

Bo i Hvide Sande

Som elev på SurfGym Hvide Sande har du mulighed for at bo i et centralt placeret hus i Hvide Sande, kun få skridt fra stranden, byen og offentlig transport.

Her bliver du en del af et unikt fællesskab, hvor I sammen lærer at håndtere hverdagen – lige fra madlavning og rengøring til tøjvask og planlægning.

Introduktion til boligerne

Du får dit eget værelse, mens køkken, toilet og fællesrum deles med andre elever. Det giver en fantastisk mulighed for at skabe venskaber og støtte hinanden i både skoledagen og fritiden.

Surf og vandsport fylder naturligt meget, og med stranden lige ved hånden er der rig mulighed for at udnytte fritiden til at forfølge din passion for havet.

Når du flytter hjemmefra, er det en stor omvæltning, men du står ikke alene. Hver elev får tilknyttet en kontaktperson, der hjælper med de udfordringer, som livet på egne ben kan bringe, og støtter dig i din udvikling.

Her handler det ikke kun om at bo – det handler om at vokse, dele oplevelser og finde glæden i fællesskabet og surf-livet.

Praktisk information

Vælger du at flytte ind i en af SurfGym boligerne, så fungerer det ligesom hvis du flytter i en hver anden lejebolig.

Du vil få fremsendt en lejekontrakt, hvor det fremgår hvilket værelse du lejer. Du skal betale depositum og af kontrakten kan du se hvad du betaler i aconto beløb for el, vand og varme. Internet skal du selv sørge for, enten i fællesskab med de andre der bor i huset, eller en anden løsning du selv finder. Du kan flytte ind lørdagen inden skolestart.

På indflytningsdagen vil der være et indflyttersyn. På samme måde vil der være et udflyttersyn, når du flytter ud af huset igen. Du kan bo i boligerne så længe du er elev på Ringkøbing Gymnasium og en del af SurfGym linjen.

Priser

Når du når 18 år, kan du modtage månedlig SU som udeboende.

Beløbet varierer fra omkring kr. 4.375 kr. til 6.820 kr., afhængigt af dine forældres indkomst (2024-satser). Afhængigt af boligen vil opholdet for elever med skolestart i 2025 koste fra 2.700 kr. pr. person eksklusiv øvrige forbrugsudgifter.

Surfgym elev på vej hjem efter surf
Personer cykler på slusen i Hvide Sande

Hvide Sande

Hvide Sande er en perle ved Vestkysten, kendt for sin rå natur, brede sandstrande og perfekte forhold til vandsport.

Som elev på SurfGym bliver du en del af en by, hvor havet og fjorden er omdrejningspunktet – et mekka for surfere og vandsportsentusiaster. Her kan du udfordre dig selv på bølgerne eller hygge dig på fjorden, med alle de muligheder det giver for vandsport.

Byens surfkultur og det lokale fællesskab skaber en helt særlig stemning, hvor der er plads til både action og afslapning.

At bo i Hvide Sande er at være tæt på naturen og samtidig opleve et stærkt sammenhold. Som en del af SurfGym får du ikke bare en fantastisk ramme for din sport, men også et trygt sted at udvikle dig selv, finde nye venner og leve midt i en af Danmarks mest unikke surf-destinationer.

I Hvide Sande finder du flere surfbutikker og skoler på både fjordsiden og ved Vesterhavet.

Du kan også blive en del af Hvide Sande Surfklub, som er en aktiv surfklub med knap 100 medlemmer og masser af aktivitet.

bottom of page