

Hvide Sande
Hvide Sande er en charmerende by ved Vestkysten, hvor havet, fjorden og naturen skaber en unik ramme om hverdagen. Byen kombinerer en afslappet kyststemning med masser af aktiviteter og et tæt lokalsamfund.
Her finder du alt, hvad du har brug for – hyggelige caféer, gode indkøbsmuligheder og nem adgang til surf og vandsport i verdensklasse. Samtidig er Hvide Sande et sted, hvor fællesskabet blomstrer, og hvor det er let at skabe nye venskaber.
At bo i Hvide Sande betyder at være tæt på naturens kræfter, leve aktivt og have plads til både ro og eventyr. Det er et sted, der inspirerer og skaber minder for livet.
Surf mekkaet Hvide Sande
Surfparadiset Hvide Sande ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet.
Hvide Sande er en af Danmarks bedste surfdestinationer og et sandt paradis for vandsportsentusiaster.
Særligt ved Hvide Sande er forholdene ideelle, hvad enten du er nybegynder eller erfaren surfer. Fjorden er lavvandet med store områder med roligt vand, hvilket gør den perfekt til at lære og træne nye teknikker inden for windsurfing, kitesurfing og SUP.
For de mere erfarne surfere tilbyder Hvide Sande også adgang til Vesterhavet, hvor bølgerne kan være store og udfordrende – en perfekt legeplads til at lærer at surfe. Den korte afstand mellem fjord og hav gør Hvide Sande til et unikt surfsted, hvor du kan skifte mellem de to miljøer afhængigt af vejret og din lyst til udfordring.
Udover de fantastiske forhold er området kendt for sit stærke fællesskab blandt surfere. Uanset om du kommer for at forbedre dine færdigheder, deltage i lokale events eller blot nyde naturen, er der altid nogen at dele oplevelserne med.
Med sin kombination af perfekte surfmuligheder, smukke omgivelser og engagerede surfmiljø er Hvide Sande et sted, der inspirerer og udfordrer – året rundt.

Surf spots
Hvide sande nord - Fjordsiden
Lavvandsmekka.
Direkte udenfor Westwind Nords Surfcenter ligger et unikt spot som passer til hele familien. Fjorden byder på store områder med lavt vand, hvor man kan bunde overalt, og er perfekt for både windsurfere og kitesurfere. Alle vindretninger fungerer på spottet, da man kan gå op til 800m ud, og dermed få stabil vind også i fralandsvind. Godt græsareal til oprigning, med parkeringsmuligheder tæt ved spottet. Kanaler med stille vand er ideelt for SUP-turer i skønne naturomgivelser
Hvide sande syd - Fjordsiden
Windsurfing for alle.
Spottet egner sig godt til windsurfere og man kan bunde i et område på 500m ud. Der er forholdsvis fladt vand. Alle vindretninger fungerer på spottet på nær nord og nordvest. Godt græsareal til oprigning, og gode parkeringsmuligheder tæt ved spottet.
Hvide sande - Sydmolen (Flynder point)
Bølgespottet for alle.
Her har vi et unikt bølgespot som kan rumme alle dicipliner på samme tid! Med kridthvid lang og bred sandstrand er der ikke mangel på boltreplads, og i højsæssonen kan man trække længere ned ad stranden hvis det er nødvendigt. Bølgerne er langsomme og bløde, men kan blive store, og shorebreaket er nemt at komme ud i gennem. Efter havneudvidelsen i 2012 er sydmolen blevet 750m lang, hvilket gør at spottet nu har gode forhold til at lære at sejle/surfe bølger på begynderstadiet. En stor parkeringsplads med toiletfaciliteter er tilknyttet stranden hvor man kan overnatte i bil mod betaling på langtidsparkeringspladsen. Spottet er populært kaldt Flynder point af de lokale surfere.
Betweens
Rene linjer i mellem de to moler.
Spottet ligger beskyttet i mellem sydmolen og nordmolen, og byder på rigtig rene bølger for surfere og SUP’ere. Spottet holder i meget vind, da man ligger i læ, og det kræver at det har blæst i dagene op til - for at få rigtig store bølger presset ind. På dage som dette, kan shorebreaket være krævende. Vandforhold og strømninger kan påvirkes af slusen på fjordsiden. Vær opmærksom på at strømninger altid vil være udadgående ved begge moler. Den brede, hvide sandstrand er rigtig lækker her, og på stille sommerdage er stedet fint for begyndere og badegæster!

Jobmuligheder
Vi kan hjælpe dig med at finde et studiejob i Hvide Sande, så du kan tjene de ekstra penge, du har brug for.
Dette kan inkludere job som tjener, opvasker, rengøringshjælp, instruktør, butiksmedarbejder, kontorassistent og meget mere. Vi skal nok hjælpe dig med den første kontakt og finde ud af hvilke muligheder der er.
På den måde kan du tjene lidt ekstra penge ved siden af din skolegang. Du kan arbejde ekstra i ferieperioderne. Hvide Sande er et ferieområde hvor mange gæster kommer i netop ferieperioderne, så der er virkelig brug for arbejdskraft.