

Surf & vandsport
Du får undervisning i surfing, SUP, windsurfing, kitesurfing, wakeboard og foil to gange om ugen efter et planlagt program.
Undervisningen tilpasses årstiderne og kan også inkludere fysisk træning, teori og indføring i vandsportsfestivalen WATERZ.
Hvis forholdene er exceptionelt gode en dag, tilbyder vi ekstra undervisning på vandet. Vi giver også mulighed for instruktøruddannelser inden for surfing, SUP og windsurfing (delvis egenbetaling), og der er også planlagt surfertur til Portugal eller andre steder i omkring to uger (delvis egenbetaling).
Undervisningsform
Vi har teamet op med Westwind surfskole. Det har vi pga. deres enorme erfaring med undervisning indenfor vandsport i trygge og sikrer rammer.
Instruktørerne er uddannede og brænder for at give deres passion for vandsport videre til eleverne. Westwind har flere stationer rundt i Hvide Sande som giver mulighed for at afvikle undervisningen netop det sted, hvor forholdene passer bedst. Det giver også mulighed for at afprøve en bred vifte af vandsportsgrene under de rigtige forhold.
Surf undervisningen er planlagt to gange om ugen på skoleskemaet.
I vinterperioden kan dele af undervisningen blive udskiftet med teori undervisning, fysisktræning, besøg i skatepark eller ligende.
Når vejret er dårligt
Som udgangspunkt er vejret ikke dårligt!
Vi tilpasser vandaktiviteterne til forholdende. Der kan dog være situationer hvor vejrforholdene gør at vi ikke kan komme på vandet. Det er altid instruktøren der tager vurderingen af forholdene og bestemmer hvilken aktivitet der er passende.
Bliver surf aflyst, vil der være en anden form for undervisning. Det kan være fysisk træning, surf teori, læring om hvordan man læser vejrudsigter, sikkerhed osv.
Undervisning i sikkerhed & teori
For at kunne begå sig sikkert på og i vandet, skal man have kendskab til både sikkerhed, hvordan man læser vind og bølger, regler osv. Du vil blive undervist i det hele på SurfGym. Du lærer også at vurdere dit eget niveau, og derudfra kunne vurdere hvilke forhold der passer til dig og dit niveau.
Teoriundervisningen bliver lagt så det passer ind i forhold til undervisningen på vandet.


Surfinstruktør?
Du vil i løbet af dit forløb på Surf Gym, få mulighed får at tage surf instruktør uddannelsen fra Surf & SUP Danmark.
Det vil ske i regi af Hvide Sande surfklub.
Til den uddannelse hører også et førstehjælpskursus. Kurset tager én weekend og en eftermiddag/aften med førstehjælp.