

Kort intro til STX
Som student fra Ringkøbing Gymnasium får du en grundig indsigt i mange vigtige fagområder og dermed den nødvendige viden til at forstå det samfund og den verden, du er en del af. Gymnasiet giver dig de nødvendige forudsætninger for videreuddannelse. En lang række menneskelige færdigheder og kompetencer - og et stærkt, teoretisk grundlag.
Med en STX får du adgang til videregående uddannelser. Du kan sammensætte din STX med en studieretning og valgfag, der passer til dit talent og dine interesser.
Din uddannelse starter med et grundforløb.
Grunforløbet er ens for alle elever. De første tre måneder introducerer vi dig til arbejdsmetoder og de forskellige fag, så du senere kan vælge din studieretning der starter i begyndelsen af november.
Fra starten skal du derfor kun vælge Billedkunst, Design og arkitektur eller Musik – samt dit andet fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk). Når du starter på RG, får du god tid til at lære skolen, fagene og de andre elever i 1.g at kende. Så har du et godt udgangspunkt for at tage en beslutning om hvilken studieretning du ønsker.
Se mere på Ringkøbing Gymnasiums hjemmeside.
